Flytning af lejer

Vær opmærksom på, at opkrævning af vandregninger direkte hos lejer er en gratis administrativ service, som vandforsyningen kan yde overfor ejeren.

Ejer hæfter altid for driftsbidrag og gebyrer ved udlejningsejendomme med undtagelse af bestemmelserne anført i regulativets afsnit 14.3.
Dette inkluderer driftsbidrag og gebyrer, som ikke er blevet betalt af lejer.

Reglerne for lejemål er beskrevet i afsnit 14.2 og 14.3 i Regulativ for Midtfyns Vandforsyning.

Lejerskifte skal meddeles vandforsyningen, da vi ikke modtager oplysninger fra folkeregisteret.

Fraflytning

Ejendommens ejer skal med 5 dages varsel skriftligt underrette vandforsyningen om en lejers fraflytning af en enhed med angivelse af fraflytningsdato og måleraflæsning.
Slutafregning sendes til ejer. Der opkræves flyttegebyr for udarbejdelse af slutopgørelse. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i slutopgørelsen vedrørende driftsbidrag m.v.

Meddelelse om ny lejer

Ejendommens ejer skal med 5 dages varsel skriftligt underrette vandforsyningen om ny lejers overtagelse af en enhed.



Send gerne en mail til info@midtfynsvand.dk med oplysning om:

  1. Hvilken forsyningsadresse, det vedrører
  2. Dato for overtagelse (lejerskifte)
  3. Målervisning på overtagelsesdatoen
  4. Navn på ny lejer
  5. Evt. faktureringsadresse på ny lejer
  6. Telefonnummer til ny lejer
  7. E-mail adresse til ny lejer
  8. Evt. antal beboere (bruges til aconto forbrug)

Vi opfordrer nye lejere til at tilmelde sig vandforsyningens SMS varslingssystem.


Nedenfor er vist et eksempel på hvorledes en flytteopgørelse ser ud med forklaring til enkelte af posterne.